torsdag den 29. september 2011

Kage til børnehaven

Min yngste søn fylder 5 år på søndag og derfor ville han gerne have en kage med i børnehave i morgen. Han besluttede, at det skulle være hundekagen der skulle med derover.

Kagen består af 2 chokoladekagebunde med banan og 1 almindelig vanilliebund. Mellem lagene er der hindbærmousse og skumbanan mousse.
Den er smurt op med nutellasmørcreme (er altså mest til den) og overtrukket med hjemmelavet mmf.
Hundene, hegnet og resten af pynten er lavet af fondant fra Wilton, som jeg synes er super dejlig at arbejde med.
Jeg fik også mulighed for at prøve min nye træpræger til hegnet....det fungerede super godt.

Jeg fandt inspiration til den gravende hund på en anden kageblog. Synes det var så sød en ide, at det måtte jeg prøve :-)






søndag den 25. september 2011

Pink Floyd kage

Har ligget syg siden fredag, men fik heldigvis alligevel lavet kagen til min mand, som jeg havde lovet:-)

Det er en mudcake med skildpaddefyld og hindbærmousse. Smurt op med nutellasmørcreme og overtrukket med mmf. Nederst en lille kant med RI. Mmf drillede dog en del. Løb selvfølgelig tør for den gode sorte farve, så måtte ty til pastafarven, som jeg synes er meget svær at indfarve ordentlig med, så den ikke får et lilla skær.

Manden er tilfreds og det er jo det vigtigste :0)


Kagen er lavet ud fra coveret til: Dark side of the moon albummet.

søndag den 18. september 2011

Pakke fra Holland

Må indse, at dette er en meget dyr hobby smiley Men der er heldigvis en Hollansk's netbutik der sender til DK og som er en hel del billigere end de danske butikker med kageudstyr.
Har lige modtaget pakke fra Holland. Denne gang med glimmer, kagetusch, udstikkere, tyller og meget andet. Men alligevel måtte jeg sande, at jeg jo langt fra er køreklar ;-) Så manden har også været forbi Kop og kande og en pakke fra en dansk kagebutik er også modtaget.....og alligevel synes jeg bare, at der er sååå meget jeg mangler.
Akut mangler jeg nogle bageforme......og det er bestemt det næste der skal indkøbes.

Den mindste søn har snart fødselsdag og han har bestilt flere kager :-) Han stoler bestemt på, at jeg har et talent med de ønsker han har.....nu må vi så håbe, at jeg kan leve op til hans ønsker. Han har ønske om en Mickey's klubhus kage og om en kage med hunde. Herudover cupcakes....dem har han dog ikke ønsket pyntet på nogen bestemt måde.

Jeg er gået igang med modelleringen af hundene til kagen og dem er jeg nu ganske tilfreds med...glæder mig helt til de skal op på en kage og stå og det hele skal pyntes færdigt.

Herudover har manden et ønske. Han er STOR Pink Floyd fan og han har forespurgt, om ikke jeg kan lave en kage, ud fra et cover. Den glæder jeg mig faktisk til at forsøge mig med.....det bliver i næste weekend, da han gerne vil have den med på arbejde den 26. sep......samme dag som en ny stor box lander i butikkerne :0)

Slutningen af september og starten af oktober kommer i den grad til at stå i kagernes tegn ;o)

3 kager til den ældste søns klasse

Den store søn kom hjem en dag før sommerferien og sagde, at han havde lovet i skolen, at vi ville bage en kage, til en af hans lærere der skulle på pension. En anden fra klassen havde lovet, at bage til en af de andre lærere.
Så skete der det, at der alligevel ikke var andre elever der ville stå for at bage, så det endte med, at jeg bagte 3 kager.

Man kan sagtens se skønhedsfejl, men synes det går frem ad med mine forsøg :o) Læg mærke til, at solsikkerne denne gang rent faktisk er gule som de burde ;o)



De første kager

Disse kager er de første forsøg:

Der er en del skønhedsfejl, men smagen var super :-)
De er overtrukket med hjemmelavet mmf.
Kagen med dragen, består af gulerodskage med nødder, lagt sammen med vanilliemousse.
Den runde kage er almindelig lagkagebunde lagt sammen med tobleronecreme og hindbærmousse

Ved samme lejlighed fik jeg bagt disse cupcakes. Desværre var min gule farve ikke nået frem (kom 2 dage efter), så solsikkerne måtte blive albino udgaven :-( Men smagen fejlede ikke noget og især hundehvalpene vakte lykke hos børnene :o)

Solsikke: oreo cupcakes.....desværre blev smagen ikke så gennemtrængende som jeg ønskede, men der var en fin smag i dem alligevel.
Hundehvalpene er med æble/kanel smag.