søndag den 27. november 2011

Cookies fra the hummingbird bakery


Cookies med havregryn og rosiner

275 gr. smør (stuetemperatur)
175 gr. sukker
175 gr. mørkt muskovadosukker (eller evt. mørk farin)
2 æg
1/4 tsk vanilie
375 gr. mel
1 tsk salt
1tsk natron
1/2 tsk stødt kanel
100 gr. havregryn
225 gr. rosiner (synes det var for meget, så brugte ca. 175gr)

Pisk smør og de 2 slags sukker luftigt i røremaskine eller med elpisker. Tilsæt æggene og pisk igen. Tilsæt vanilie.
Si mel, salt, natron og kanel sammen i en anden skål.
Tilsæt havregryn og bland det godt.
Kom det i smør/sukker blandingen og bland det godt.
Rør rosinerne i med en træske eller spartel.

Læg lige store klatter på en bageplade med bagepapir. Giv dem god plads, da de flyder ud under bagningen. Det passer ca. med 6 pr. bageplade.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 10-12 min, eller til de er gyldne, faste og flade.
Lad dem køle lidt af på pladerne, før de flyttes.

De smager super godt og er allerede nogle af mine ynglings :)




Cookies med peanutsbutter

225 gram smør (stue temperatur)
200 gram sukker
200 gram lyst muskovadosukker
2 æg
1/2 tsk vanilie
250 gram crunchy peanutsbutter
350 gram mel
2 ½ tsk natron
1/2 tsk salt
75 gram hakket mørk chokolade

Pisk smør og de 2 slags sukker luftigt i en røremaskine eller med elpisker.
Tilsæt æggene og rør godt. Tilsæt vanilie og peanutsbutter.
Tilsæt mel, natron og salt og bland det godt til en jævn dej. 
Fordel den hakkede chokolade i dejen.

Læg 6 lige store klatter på hver bageplade med bagepapir.
Husk god afstand mellem dem, så de har plads til at flyde ud.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader, i ca. 10-12 min, eller til de er gyldne og helt flade.
Lad kagerne køle lidt af, før de flyttes.

Smager super godt :)


Romkugler og træstammer




Min mening var egentlig, at jeg ville have lavet mini træstammer, men af en eller anden mærkværdig grund, endte det med, at blive mega træstammer ;)
Godt nok lavede jeg en ret stor portion, men selvom jeg nærmest fik puttet en ½ flaske romessens i, blegnede smagen.....næste gang må jeg prøve med rigtig rom....

Romkugler

kagerester (jeg brugte almindelig chokoladekage og brownie)
hindbærmarmelade
kakaopulver
romessens

kokos eller krymmel til at trille dem i

Smuldre kagen, og tilsæt hindbærmarmelade, kakaopulver og 
romessens, til du synes smagen er fin:)
Stil evt. på køl, så er det nemmere at trille kuglerne.

Julebagning

Idag er det 1. advent, så herhjemme stod den på julebag, sammen med min søster og hendes datter. Det blev til en hel del og der blev prøvesmagt en masse :)

Igår aftes lavede jeg dejene til ingefærfigurerne og til jødekager, specier og kakaosmåkager. Jeg fik også bagt en almindelig chokoladekage og en brownie, så vi kunne få lavet en ordentlig omgang romkugler og træstammer idag.

Yderligere i dag blev der bagt 2 forskellige cookies...mums de var gode.

 Børnene sparede bestemt ikke på kanelsukkeret på jødekagerne :)


torsdag den 10. november 2011

Julekage




I morgen er vi inviteret til tidlig julefest i min mindste datters klasse. Man må meget gerne, medbringe en kage og deltage i kampen om den gyldne kagerulle. Det syntes min datter jo, at vi skulle gøre.
Synes det har været kneben med tid og overskud, men en hurtig kage, er der vel altid tid til :-)

Min datter bestemte selv smagen og hun tog den klassiske. Chokolade/banan kage lagt sammen med skumbanan mousse, hendes ynglings. Jeg forsøgte ellers at lokke hende til, at jeg måtte lave et xtra lag og så få noget bær mousse ind i kagen også....meeeen det var hun bestemt ikke enig i.

Der er taget 2 billeder, et hvor julemanden sidder med en ønskeseddel og et hvor han ikke gør....kan simpelthen ikke finde ud af om den skal være der eller ej :0)

fredag den 4. november 2011

Brownie fra the hummingbird bakery cookbook





Brownie fra The hummingbird bakery 

200 gram mørk chokolade
175 gram smør (lurpak eller lign.)
325 gram sukker
130 gram mel
3 æg
ca. 100 hakket mørk chokolade
sigtet flormelis til pynt

Start med at smelte chokolade og smør og hæld det herefter i en skål. Sukker hældes i og det piskes sammen. Pisk melet i og til sidst æggene.
Vend det hakkede chokolade i.

Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir.
Bag ved 170 grader i ca 30 min.
Pas på den ikke får for meget.



Cupcakes til arbejdet

Min ene datter mente det efterhånden var hendes tur til, at have kage med i skole og da jeg jo så alligevel skulle bage, kunne jeg lige så godt bage til mit arbejde også ;)

Har desværre ikke fået taget billed af de cupcakes datteren fik med, men det var pink muffins med hvid chokolade frosting.

Til mit arbejde blev det til:
Den lækreste brownie. Jeg har skåret den ud i små stykker og lagt stykkerne i papirsforme, simpelthen den bedste smag. Den er dog også tung, så et lille stykke er nok. Den vil helt sikkert også være super, at servere med lidt vanillieis.



Pink muffins med henholdsvis hvid chokolade frosting og frosting med jordbær/youhurt.


En rigtig kalorie bombe. Selve kagen er med smeltet skildpadde og med hakkede marabou i. Toppings er skildpadde frosting. En kage til en kollega, der elsker skildpadder og marabou.



Kager med madel og appelsin, toppet med hvid chokolade frosting (vores ynglings). Snefnugene er lavet i RI. 
og til sidst, en omgang sukkerfrie kryddermuffins.