onsdag den 6. juni 2012

Endnu en fødselsdag

Så var det tid til anden halvdel af familien :) Vi startede med en masse lækkert mad og til kaffen fik vi så lidt kage:)

Fuglerederne fra sidst var populære, så jeg lavede en omgang mere


Walesstang har jeg ikke smagt i flere år, så synes det var på tide at få smagen genopfrisket. Her fyldt med vaniliecreme og hindbær, pyntet med flødeskum og hindbær.


Til børnene havde jeg lavet en kagemand af vandbakkelse.




Hurtig kage til mandens arbejde

Mit overskud i øjeblikket er altså bare ikke voldsomt stort og derfor er det lidt nemme løsninger jeg køre med. Men selvom en kage ikke er voldsomt flot, kan den jo godt smage rigtig godt;)

Manden skulle have kage med på arbejde og han valgte heldigvis ynglingskagen her i huset: Brownie. Ikke den kønneste måde jeg lige fik pyntet den på, men smagen er som den plejer og jeg bliver simpelthen aldrig træt af den, så lækker er den :)


Herudover fik jeg også bagt små mazarintærter, meget lækre.

mandag den 28. maj 2012

Sol, sommer og fødselsdag

Manden og sønnen har begge fødselsdag i denne uge og derfor havde vi første hold af familien til fødselsdag idag.
Vi var enige om, at en af de store kager med fondant var lidt for tungt i dette skønne vejr, så derfor blev det til disse lækre sager:)


Skønne hjemmelavede fuglereder med fyld af let vanillie creme og pyntet med blåbær og jordbær. En skøn sommerdessert, der er nem og hurtig at lave og ikke falder for tungt.


En skøn sommerkage (fragilite). Bunde lagt sammen med let vanilliecreme, blåbær og jordbær. Måske ikke den kønneste kage, men mums den er god.



Jeg fik også lavet et hold brownie (intet billed) og da der var kage til overs da jeg havde stukket dem ud jeg skulle bruge, så var det jo oplagt at lave en portion romkugler. Denne gang er der kommet marcipan i også. Når børnene er i nærheden forsvinder sådan en portion altså hurtigt.

mandag den 9. april 2012

Kage til skolen



Jeg havde modelleret heste og havde faktisk glædet mig til at skulle lave en hestestald. MEN da kagerne så var bagt, ombestemte datteren sig, nu ville hun altså hellere have en kage med et telt! Hmm, normalt ville jeg nok have sagt, at det altså var for sent, men samtidig kunne jeg godt se, at det ville have knebet med kage til alle med hestestalden, så planen blev ændret. Det betød, at jeg måtte modellere lidt hurtigt, for i forvejen var jeg kommet for sent igang:( Når man nærstudere kagen, vil man godt kunne se, at det er en kage lavet i hast og det er den også, men datteren synes den er super fin og jeg er helt sikker på at der ikke er nogen der lægger mærke til det, i morgen når kagen skal indtages i 2. klasse :)

Kagen er en vanilliekage med hvid chokolade, lagt sammen med skildpaddecreme. Teltet er chokoladekage lagt sammen med skildpaddecreme. Begge dele er smurt op med nutella smørcreme og overtrukket med fondant.

Jordbærtærte

En af mine absolut favorit kager er en jordbærtærte. Jeg har derfor længe gerne ville prøve, at lave den selv og da solen skinnede for 1½ uge siden og det var skønt vejr, fik jeg endelig taget mig sammen. Jeg kan godt sige, at jeg slet ikke gider give så meget for den i bageren mere, den hjemmelavede smagte super lækkert og er faktisk utrolig nem og hurtig at lave:) Det er helt med vilje, at der ikke er gele på, jeg hader nemlig det der røde gele, der altid er ovenpå når man køber den færdig!

Påske cupcakes

Til datterens fødselsdag havde hun også ønsket cupcakes. Det blev til hvid/mørk chokolade cupcakes med topping af skildpaddecreme. De er pyntede med orangestænger og marcipanæg.

onsdag den 4. april 2012

Fekage til datterens fødselsdag



Da jeg en aften ville sidde og modellere lidt til denne kage, havde jeg lyst til at modellere til noget fe tema, men datteren synes altså, at sådan et tema var hun altså vokset fra. Ikke om hun ville have en fekage!

Hmmm, men nu var det bare sådan, at jeg lige denne aften havde lyst til at lave noget feagtigt. Så jeg meddelte datteren, at så måtte jeg modellere til hendes kage en anden dag, for nu var jeg lige i humør til en fe :-D

Men da feen var færdig og stod for at tørre, synes hun jo alligevel nok, at den da var vildt sød og fin og det kunne da måske nok alligevel gå an med en fe kage :)

Så i morgen fylder datteren 9 år og hendes gæster får serveret en fekage, som datteren synes er sååååå fin ;)

Kagen indeholde 2 chokoladebunde og en vanilie/hvid chokoladebund, lagt sammen med jordbærmousse og skildpaddecreme. Smurt op med chokoladesmørcreme og overtrukket med fondant.
Fehuset består af vaniliebunde, lagt sammen med after eight creme, smurt op med nutellasmørcreme og overtrukket med fondant.

onsdag den 28. marts 2012

Endnu en fødselsdag

Kan se, at jeg slet ikke har fået opdateret med de kager jeg fik lavet, da min mands familie var her. Det blev bare til nogle hurtige, der ikke behøvede det vilde arbejde ;)

Det blev blandt andet til disse lækre chokolade cookies, mums de var gode. Men de var også meget fyldige, da de var lidt brownie agtige indeni. Jeg havde også lavet brownie og det var for meget, da de minder lidt om hinanden i smagen.

Min datter havde valgt, at temaet var chokolade denne dag. Så her er det chokolade macarones med henholdsvis mørk chokolade mousse og hvid chokolade mousse.


Romkugler er altid populært hos mine børn (og sikkert også for de fleste andre). Så det blev til en pæn portion, som blev delt op i 3, en klassisk, med et twist af appelsin og med et twist af æble.
Herudover lavede jeg også brownie, den har jeg lavet nogen gange efterhånden og den er altid populær :)

torsdag den 15. marts 2012

Mine første macarones

Det er ikke blevet til mange kager den sidste tid, da jeg i starten af februar var igennem en stor operation og derfor har ligget på langs siden og generelt skal tage den med ro (det sker dog helt automatisk, når man ikke har det godt)

MEN, jeg blev 1 år ældre den 6. marts og min familie var derfor inviteret til lidt kaffe og kage i lørdags. Derfor blev jeg jo nød til at hive mig selv lidt op og ad flere gange og med hvil undervejs, lykkedes det mig at lave lidt kager til gæsterne. Ikke noget vildt og voldsomt og der er heller ikke gjort voldsomt ud af pyntningen. Men de smagte godt:)

Jeg har længe gerne ville forsøge mig med macarones og jeg synes de var overskuelige og hurtige at lave, så derfor gik jeg i kast med projektet. Første plade lykkedes super godt og hævede rigtigt i ovnen. Næste plade, hmmm hvad skal man sige: der døde de alle sammen ! Eller rettere sagt, kønne så de sku ikke ud, de smagte dog stadig super. Det er citron macarones lagt sammen med lemon curd. (opskrift skal nok komme)


Herudover fik jeg lavet toblerone cupcakes, med topping af hvid chokolade, overtrukket med mørk chokolade. En yderst lækker sammensætning. De blev også kun lige sat på bordet, så var de væk :)



 Herudover blev der lavet cookies med havregryn og rosiner , sukkerfrie muffins og lidt regnbue muffins med smag af appelsin og mandel.

Der blev ikke lavet særlig mange af hver slags og heldigvis havde jeg også god hjælp fra min kære mand :)



På søndag kommer mandens familie forbi til fødselsdagskaffe og de forventer nok også lidt kage :) Så må jeg se hvad jeg orker at lave ;)

søndag den 5. februar 2012

Min datters fødselsdag

Som rigtig mange andre, har vores familie også været ramt af sygdom:(

Vi skulle have holdt min datters fødselsdag i søndags, hvor vi havde inviteret til brunch og kage, desværre måtte vi aflyse da 3 af os lå på langs:/
Fredag skulle hun holde fødselsdag i skolen, men da jeg var syg til og med tirsdag og eller bare har være mat, kom jeg bagud i alle forberedelserne. MEN det lykkedes, at lave en hurtig kage, som datteren var tilfreds med...og det er jo det vigtigste, hun ligger heldigvis ikke mærke til alle de små fejl som jeg gør :)

Den bragte også lykke i skolen....

Den indeholder vanilie/appelsin bund og en chokoladebund, lagt sammen med toblerone creme. Min datter er slet ikke til nogen former for bærmousse og da det jo var hendes fødselsdagskage fik hun lov til at bestemme:)




En hurtig omgang mini cupcakes blev det også til. De er med smag af appelsin og mandel og med hvid toblerone creme på toppen.


søndag den 15. januar 2012

Cupcakes a la Tiramisu




Cupcakes a la Tiramisu

150 gr mel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 æg, delt i blommer og hvider
4 spsk meget stærk kaffe
1 spsk kahlua
150 gr sukker
1 knivspids salt

Marsala til at dryppe over kagerne

Mascarponecreme:

2 past. æggeblommer
3 tsk sukker
1 spsk kahlua
240 gr mascarpone

kahlua til at dryppe med
revet mørk chokolade

Varm ovnen til 180 grader
Bland mel, bagepulver og salt i en skål og stil til siden.
Pisk æggeblommer med kaffe og kahlua, til en tyk og cremet masse. kom 110 gr af sukkeret i lidt efter lidt, mens der piskes.
Pisk æggehviderne med 1 knivspids salt, til de danner små bløde toppe og pisk så gradvis de sidste 40 gr sukker i. Bliv ved med at piske, til æggehviderne er stive.
Rør 3 spsk af æggehviderne i æggeblommemassen og vend de tørre ingredienser i lidt efter lidt med hjælp af et piskeris. Når alle de tørre ingredienser er arbejdet godt ind, vendes det sidste æggehvideskum varsomt i dejen.

Fyld papirsformene ca 2/3 del op og bag kagerne ca 15 min, eller indtil en tandstik/kødnål stukket ind i midten, kommer ud uden dej.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Prik hver kage nogle gange med en gaffel og dryp hver af dem med 1 spsk marsala.

Mascarponecremen:
Rør æggeblommerne med sukker til de er lyse og luftige. Pisk kahlua i. Kom mascarpone i lidt efter lidt, mens du hele tiden pisker.
 Pynt hver kage, dryp med kahlua og drys revet mørk chokolade over.

Mums :)


Muffins med limeglasur og tequila



Muffins med limeglasur og tequila

150 gr mel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt + lidt til æggehviderne
125 gr smør (stuetemperatur)
150 gr sukker
3 æg, delt i æggeblommer og hvider
1 spsk fintrevet økologisk limeskal
2 spsk tequila

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål og stil til siden.
Rør smør og sukker cremet. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen og rør godt mellem hver af dem'
Tilsæt limeskal og tequila.
Tilsæt de tørre ingredienser lidt af gangen og rør godt mellem, så alt melet er arbejdet godt ind.
Pisk æggehviderne stive med 1 knivspids salt og vend dem forsigtigt i dejen.

Fyld dejen i muffinsforme, ca halvt op, og bag dem ca 15 min, eller indtil en kødnål/tandstik stukket ind i midten kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Limeglasur:

2 spsk frisk limesaft
150 gr flormelis
1 spsk tequila
evt. grøn farve
perlesukker
limeskiver

Bland limesaft med flormelis og tequila og pisk det sammen. Tilsæt evt. grøn farve.
Mere limesaft kan tilsættes, hvis glasuren ønskes mere lind.
Pynt kagerne med glasuren, drys med perlesukker og pynt med en limeskive.


 Opskriften nævnte også at man kunne erstatte perlesukker med havsalt....lad være med det, det er absolut ækelt :(
De få der smagte dem med perlesukker, syntes de var ganske okey og friske.
Det er dog ikke en opskrift der bliver gentaget herhjemme, jeg synes de er kedelige at se på og personligt er smagen bare ikke lige mig!


Kage til kaffen

Idag var vi på besøg hos mine forældre og jeg havde sagt, at jeg da nok skulle medbringe lidt kage til kaffen.
Det blev til lidt forskelligt: Limetærte, muffins med tequila, cupcakes a la Tiramisu og bananmuffins.

Lime tærten er fra The hummingbird bakery og den er virkelig lækker :) Opskriften kan ses under billederne.



Limetærte

Bund:
500 gr. digestive kiks 
200 gr smeltet usaltet smør

Bræk kiksene i mindre stykker og finmal dem i en foodprocessor. Bland det smeltede smør i og bland rundt.
Smør en tærteform/springform (ca. 20-25 cm) og pres dejen ned i bunden og op af siderne. tryk dejen sammen og flad med håndroden.

Bag bunden i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 20 min, eller indtil den er pæn gylden og fast.

Sæt bunden til side indtil den er helt afkølet.

Skru ovnen ned til 150 grader

Fyld til tærten:

8 æggeblommer (jeg brugte past. æggeblommer)
2 dåser kondenseret mælk (a ca. 400 g)
friskpresset saft og revet skal af 4-5 limefrugter

Kom æggeblommer, kondenseret mælk, limeskal og limesaft i en glasskål og pisk det forsigtigt sammen. Blandingen tykner naturligt.
Hæld cremen i den kolde tærtebund og bag den ved 150 grader ca. 20-30 min. Fyldet skal være fast  at røre ved, men stadig en anelse blødt i midten (ikke skælvende).

Lad tærten køle helt af, dæk den til og sæt på køl mindst 1 time, dog gerne natten over.

Når tærten skal serveres, piske 3-4 dl. piskefløde til den danner små bløde toppe. 
Fordel fløden over tærten og pynt evt. med limeskal.

Tærten er meget fyldig, men smager super godt.


lørdag den 7. januar 2012

Citron kage og cupcakes

Man skulle egentlig ikke tro, at man har lyst til mere sødt, her lige efter julen og nytåret. Men jeg eeelsker jo at bage, så jeg kan ikke holde pause for længe af gangen.
Vi har flere i familien der ikke bryder sig om alt for søde sager og jeg vil så gerne have, at der er noget for enhver smag, når vi invitere til fødselsdage og ligende. Derfor er det ikke kun sukker frie ting jeg forsøger mig frem med, men også kager som umiddelbart ikke er så søde som sådanne lækkerier jo godt kan være ;)

Idag blev det til en lækker citron kage. Opskriften er fra Hummingbird bakery, ved godt den ikke ser ud af noget særligt, men den smager himmelsk.


Citronsandkage

325 gr sukker
3 æg
revet skal af 2 usprøjtede citroner
350 gr mel
1½ tsk bagepulver
1 tsk salt
2½ dl sødmælk (jeg brugte dog letmælk)
½ tsk vanillie
200 gr smør (smeltet)

Forvarm ovnen til 170 grader.
Pisk sukker, æg og citronskal godt.
Si mel, bagepulver og salt ned i en anden skål.
Bland mælk og vanillie i en trejde skål.
Kom skiftevis lidt af mel blandingen og mælken ned i æggeblandingen. Husk at røre godt hver gang der er rørt noget i. Gentag til det hele er blandet sammen.
Rør til dejen er let og luftig.

Hæld det smeltede smør i og rør det godt rundt.

Hæld dejen i en aflang form (jeg brugte en der var 11 x 30 cm) Husk at smøre formen godt eller fore den med bagepapir.
Bag kagen i ca 1 time alt efter ovnen

Mens kagen er i ovnen laver du:

Citron sirup

friskpresset saft og reven skal af 1 citron
1 dl vand
50 gr sukker

Det hele kommes i en kasserolle og bringes i kog for svag varme.
Skru op for varmen og kog til det er kogt ind til halvdelen.

Når den varme kage kommer ud af ovnen, hældes siruppen over.

MUMS



Herudover fik jeg lavet disse muffins:


De smager helt fint, men blev desværre lidt tamme i smagen. Selve kagen er der lidt stærk kaffe og lidt grand marnier i. Frostingen er mascarpone creme også med grand marnier. Så er de pyntet med mørk chokolade og så er der dryppet lidt grand marnier over. 
Næste gang vil jeg prøve med cognac eller kahlüa.
Til gengæld opfylder de ønsket om, at det skulle være en kage der ikke var alt for sød.